mandag den 31. oktober 2016

Hans og bønnestagen.

Jeg har tidligere vist min Passionsblomst, Passiflora caruela som gror op min sydvæg.
Jeg kom til at tænke på drengeårenes historie om Hans der såede en bønne der bragte ham næsten op i himlen.
I år er den vokset til næsten "himmelske" dimensioner både i højde og tykkelse.

Den er så voldsom at jeg har måttet tage hækkesaksen i brug for at holde den i ave.
Da vi havde været bortrejst i en uge i ferien, havde den sat sine nye skud så langt ud, at en havestol i nærheden var helt indfiltret.

Cortusa matthioli er en fortryllende plante i stenbedet. Der findes flere variationer af den. Denne er fundet i Kina og kaldes derfor Pekinense.
Den har blomstret i flere omgange i år og sat så mange frø at jeg har kunne forære væk af dem foruden dem jeg selv har sået.


























Her er lidt flere rhododendron som jeg har sået af frø fra Høneballehaven.


R Edelweiss, en yak.hybrid.

R. luteum. Gulblomstrende azalea. Løvfældende.

Havehilsen
Ole

lørdag den 22. oktober 2016

Jeg er blevet provokeret lidt.

Som nogen måske har bemærket, er det næsten et år siden jeg sidst havde et indlæg på bloggen.
I en af de Facebook-grupper jeg er medlem af, prikkede "Fru Høneballe", Lisbeth til mig og jeg blev måske en smule glad for at der i det mindske var een der savnede mig. Så derfor skal dette indlæg da også starte med noget der har med Lisbeth at gøre.

Jeg er blevet lidt mini- rhodoman af mange årsager som jeg ikke skal komme ind på her, men i den forbindelse fik jeg tilsendt nogle frø fra Lisbeth af bl. a. R. Edelweiss, R. Silber og R. luteum.
De har alle givet en hel del planter der nu er store nok til udplantning.Herom senere.
Blandt frøene var også af R. Hansel


Der blev "kun" disse fire planter og da jeg "beklagede" mig til Lisbeth, sendt hun omgående en ny portion.

Og se så bare her. Jeg bredsåede dem fordi nu skulle der altså bare være planter nok, så nu skal jeg snart i gang med udtynding.

Og hvad har jeg så haft så travlt med at det har holdt mig væk fra bloggen?
Hele huset har fået nye vinduer og udv. døre. Alt træværk har fået et farveskift fra italienskrød til hvid.
Hele indkørslen er blevet lagt om med nyt og forstærket underlag. Denne omgang gav mig så dårlig ryg at jeg måtte rationere min tid ved computeren.
 Og nu er jeg så i gang med at gøre noget ved noget af min dårlige samvittighed - forhaven.
Campingvognen og indkørslen til den er væk og det gav nogle nye udfordringer.

  Her er så hvad jeg nåede i år. Jeg mangler blot at lægge forårsløg. Resten af stenbedet skal dækkes med små rhododendron så pasningen bliver minimal. Jeg kan desværre ikke sætte tulipanløg da vi har adskillige rådyr der "terroriserer" haverne på vejen.

Havehilsen
Ole