tirsdag den 16. april 2013

Den første anemone

Nede bagerst i haven, godt gemt bag nogle større potter og krukker, fandt jeg i dag denne skønne anemone, Hepatica nobilis.


Selvfølgelig kom den straks op på havebordet så den kunne nydes i al sin pragt.

Også de dejlige mini påskeliljer, som står i terrassebedet, nydes både udenfor og inde fra stuen.

 
 
Ude i drivhuset er der nu godt gang i kartoffelrækkerne. Det lune vejr har sat fart i spiringen så nu varer det ikke længe før de skal plantes over i spande og sættes i koldhuset. hvis eller det gode forårsvej vil holde sig nogenlunde. Jeg håber at ded bebudede nattefrost på lørdag kun er et kort overgangsfænomen.
 
 
Fandt lige en engelsk Pelargonie til en 20 ´er som jeg ikke kunne stå for.
 
 
 
 
Havehilsen
Ole
 


torsdag den 11. april 2013

Indoor gardening.

I dag har det småregnet det meste af dagen. Jeg nåede dog lige at få taget et billede af Kejserkrone der skyder godt i vejret allerede.


Men ellers er dagen gået med at få ompottet alle pelargonierne og givet dem frisk jord og nye potter.
Samtidig har jeg taget en masse stiklinger, så nu er der altså ikke mere plads i drivhuset.
Jeg håber på at det bliver så lunt at nogle af de andre planter kan tåle at komme udendørs så der også er plads til nye såbakker.

 
 
Fik også priklet nogle Erodium pelargoniflorum som har stået inde i vindueskarmen.
 
 
 
Inde i vindueskarmen står de nypriklede pelargonie vildarter som jeg såede for en måned siden.
Det er ikke dem alle der er spiret endnu men det skal nok komme.
 
 

 
 
Ved siden af står Rosenslynger som stadigvæk ikke syner af ret meget, da de har en ret lang udviklingstid.
  
Potentilla nepalensis (tilhøjre) er også ret længe om at blive en størrelse der lader sig prikle.
Jeg glæder mig rigtig meget til at se den i haven fordi den har nogle skønne farver der vil lyse op mellem andet grønt.  Jeg har lånt et billede af frøleverandøren.
 

Til slut lige et billede af Plumeria, også kladet Leiblomst (Hawaii) .  Det kan godt være det ligner et langtidsprojekt at få dem i en størrelse der giver blomst, men de er da vokset i vinterens løb.



Havehilsen
Ole 
 
 


onsdag den 10. april 2013

Forårstegn og ny havebog.

Nu er det meste af sneen endelig væk og det er muligt at komme ud i haven og lede efter de første tegn på, at nu er foråret lige om hjørnet.
Desværre er en del planter gået til under det tykke lag af sne vi har haft. Ærgerligt, men sådan er det også at være haveejer.


Krokus og erantis har været oppe og snuse til vejret een gang, men så kom der et lag sne på en halv meter så nu prøver de igen.


 
Den hvide Gudeblomst har stået under sneen og hygget sig og er nu klar til at for alvor at skyde op.
Jeg har sået den både forrige år og sidste år. Første gang spirede de til ca. 2 cm. hvorefter de forsvandt. Nu prøvede jeg at så dem i efteråret og lade dem stå ude i vinter. Nu er de anbragt i drivhuset og så håber jeg de spirer og bliver ved med det.
 
 
Julerose og påskeklokker har næsten været i blomst før sneen var væk. Det er nu man skal glæde sig over de skønne sarte farver.
 
 
 
 
Opret Kobjælde står på spring og med blot et par dages sol og varme  kan man nyde de skønneste blomster. Det er een af de planter jeg holder mest af, måske fordi den kommer lige på det tidspunkt hvor man trænger allermest til at se liv i haven.
 
Se hvad jeg har vundet.
 
 
Planteskoleringen havde fornylig en konkurrence hvor man skulle gætte hvad Jostabær var en krydsning af og da mit gæt var rigtigt var jeg en af de heldige vindere.
Det er en moppedreng på ca. 600 sider, så der er læsning nok til et par kølige forårsaftener.
 
Jostabær er iøvrigt en krydsning mellem solbær og stikkelsbær.  Ku´ være man skulle prøve.
 
 
Havehilsen
ole