torsdag den 21. november 2013

Endnu lidt liv i haven, frø af Agapanthus og en praleplante.

Umiddelbart ser det ikke ud som om der er meget liv i haven, men ved nærmere eftersyn er der alligevel et par planter de stædigt holder ved.

 
Et par småforkølede Primula prøver at præstere endnu en blomstring på trods af kulden.
 
 
Fairy rosen på terrassen kan også vise lidt blomster, men de smutter nok når nu nattefrosten melder sig.
 
Heuchera Kimono P. skulle kunne klare vinteren hvis jeg dækker for den værste frost. Det glemte jeg sidste år.
Erodium pelargonifloreum er plantet mellem roserne som bunddække.
 
 
Mine Agapanthus har blomstret for første gang og er nu sat i vinterhi. Jeg var nødt til at klippe frøstandene af for at få plads til dem. De ligger nu til eftermodning indendørs og er ved at åbne sig.
Hvis der er pæne frø  i alle kapslerne, får jeg travlt med at så.
Jeg er lidt i vildrede med om jeg skal så dem friske som nogle foreslår eller gemme dem til foråret.
Måske skal jeg gøre begge dele. Der er sikkert frø nok.
 
Og så er jeg altså nødt lige at vise min pelargonium, Coral Spice, som jeg såede i vinter. Den bliver ved at levere den ene flottere blomstring efter den anden.
 
  
 Havehilsen
Ole

onsdag den 13. november 2013

Pieris, Sineilesis og et par småting. Frøliste.

En af de planter jeg holder meget af, er Pieris og især "Forest Flame".  Den har så mange forskellige udtryk året igennem.
 Lige nu ser den sådan ud. Dens blomsterstande svulmer bogstavelig talt og lyser op i haven på et tidspunkt hvor der ikke er for meget andet.

Sådan så den ud for blot en måned siden.
 
Og her er fra foråret.
I 2012 måtte jeg dog undvære dette syn. Bedst som den havde sat de nye skud, kom nattefrosten og ødelagde det hele. Surt show.
 
 
 
Sineilesis palmata har nu fået en ny plads i haven og her skal den forhåbentlig formere sig ved underjordiske udløbere så den optræder i en gruppe.
Den ene af planterne blomstrede i år for første gang og jeg var spændt på om den satte modne frø.
  
 
Frøene ligner små dartpile.  Der var kun 5 befrugtede frø ud af den håndfuld jeg fandt. Man kan se at de er tykkere end dem der ikke er befrugtede.  De er nu sået og bliver sat ud i kulden med håbet om flere planter.
 
Ved et havebesøg hos Bente (Elmbjergs Eden) fik jeg bl.a. denne P. Penticulatum og nu har den altså fået så meget fat at den synes den skulle blomstre.
 
Denne sjove plante fandt jeg i et supermarked til kr. 10,-   Det eneste der stod var navnet Echeviera, men dem er der altså mange af så hvis nogen kender navnet vil jeg blive glad.
 
FRØLISTE:
 
Akeleje Royal purple
Liatris, blå pragtskær
Nøkketunge
Feijoa sellowiana, Ananasguava
Vitex agnus castus, Kyskhedstræ
Valmue Flemish antique
Bjørnetidsel
Løvehale, gul
Lychnis alpina
Montbretia Lucifer
Valmue Prinsesse Victoria Louise
Erodium pelargoniflorum
Primula florindae
P. elongatum.
 
Send mig en mail hvis der er noget du er interesseret i. Det kunne også være at du havde noget jeg kunne bruge.
 
Havehilsen
Ole
 

onsdag den 6. november 2013

Farvel Hanne.

En sidste bloggerhilsen
 
 

"De der ikke er her mere, har ikke forladt os. De er blot gået i forvejen."