mandag den 7. januar 2013

Planteskiltningudredningsløsning

Fru Friis efterlyste i sit indlæg hvordan andre tacklede overblikket på havens planter. Af de efterfølgende kommentarer at dømme, er der mange andre der også har problemer med at holde styr på navne, udseende m.v.
Sådan gør jeg:
Mine planter er oplistet i et regneark (Excel) i de forskellige plantegrupper og plantebede.
Hver plante har sit eget nummer, der også går igen på planteskiltene ved planten således at jeg kan se navn og nr. uanset om planten er "oppe" eller ej.
 I fotobiblioteket har hver plante sin egen undermappe hvor alle billeder bliver lagt ind. På den måde kan man se alle stadier og de er nemme at lokalisere.
 

Navnet på planten har fået et hyperlink til mappen i fotobiblioteket og med et tastetryk har jeg alle billederne på skærmen.

 
Hvis man vil gøre det mere detaljeret, kan man som jeg også har gjort, lave kartotekskort på de planter der kræver oplysninger om pleje samt formering og andre relevante oplysninger og så hyperlinke til kortet.
 
Efterfølgende kan listen udskrives og tages med ud i haven eller, hvis man har i-phone eller i-pad, tage denne med.  Så er man altid opdateret.

 
Posted by Picasa