tirsdag den 14. februar 2012

Flere frø

Sidste år fik jeg tilsendt et katalog fra Konnässöklubben , som har sit udspring i Göteborgs Botaniske Have.

Det indeholder en masse frø indsamlet i deres have.  Mange af frøene er fra specielle planter som man ikke finder i almindelige haver.
Selvfølgelig var der en hel del som jeg godt kunne tænke mig, men jeg faldt for et par som jeg synes kunne passe i min have.

Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde bestilt dem, men nu dukkede de op.

Desværre tog de "fusen" lidt på mig, for det fremgik af deres katalog at man kunne betale med kort. 
Det kunne man altså bare ikke ifølge den vedlagte faktura, så det kostede et udlandsgebyr på kr. 40,-, så jeg skulle nok have været oppe på en større bestilling for at det kunne betale sig.
Af skade bli´r man klog, men sjældent rig.




Her er hvad jeg fik:

"Syneilesis palmata"
Den har ikke noget dansk navn, men kan vel nærmest oversættes til Paraplyblad.

Her var det igen de meget specielle blade jeg faldt for.
Første år stikker den kun lige hovederne op og blomstringen kommer måske først det 3. år.
Jeg håber den er værd at vente på.
Den bliver ihertfald beskrevet som en kuriositet.
Det er endnu en plante til skyggebedet.

Hvis der er nogen der har prøvet den før, vil jeg meget gerne høre om det.



"Trollius ledebourii"
Engblomme, orange

Det er en rigtig "farvebombe" der skal placeres i mit sumpbed sammen med en anden Engblomme som jeg fik fra Berit/Irishaven












Campanula saxifraga".
Klokkecampanula med oprindelse i Tyrkiet.
Det var ikke den jeg havde bestilt (den var udsolgt) så det var en erstatning.
Nå, men den skal jo nok pynte i stenbedet alligevel.








 
                   

                   


mandag den 13. februar 2012

Der kom et brev.

For 1 uge siden bestilte jeg en lille portion frø fra http://specialplants.net/. efter at have fået et tip her på bloggen om denne hjemmeside.
Firmaet lever bestemt op til sit navn. Der er virkelig tale om specielle planter og frø som man sædvanligvis ikke ser i danske kataloger.

Og i dag kom posten så med de
bestilte frø.

Jeg bestilte kun en lille portion selvom jeg virkelig måtte lægge bånd på mig selv for ikke at gå totalt
"bananas" og forkøbe mig.  Det var ligeså meget en slags prøvebestilling.
Allerede samme dag fik jeg ordrebekræftelse. Priserne er yderst rimelige, 2 £ pr. portion og 2 £ i forsendelse. Betaling med VISA.
Sammen med frøene fik jeg et katalog samt oversigt over frø der skal sås friske.  Fin service.

Her er hvad jeg købte:

Violfrøstjerne
Thalichtrum "Ichangense"

Det er en dværgart og skal plantes i mit stenbed.
Den har dyblilla blade som Akeleje og lyslilla blomster. Først dukker bladene op og siden blomsterne der er ret små men blomstrer flere gange i træk.





Storkenæb
Geranium pratense "Victor Reiter Jr.".

Løvet er blålilla, blomsterne lyslilla.
Når jeg får fjernet det pyntebark jeg har mellem roserne, skal de plantes som underbeplantning.






Ophiopogon planiscapus "Nigresens"
Black lily turf.

Det er en græssort der er kendt for sine lilla-sorte blade, klokke-formede, lyserøde blomster og kugleformede, sorte bær.
Jeg tror den vil blive rigtig flot i stenbedet.





Paris quadrifolia
Firblad

Paris findes også i den Danske natur, men er åbenbart endnu ikke interessant for frøfirmaerne herhjemme.
Det er en plante i Trilliacae-familien der danner rhizom og formerer sig sådan.
Da det er en udpræget skovbunds-plante, vil jeg  plante den under nogle buske i skygge.






Som nogle nok har bemærket, er jeg meget glad for specielle og imposante planter.
De efterfølgende 2 planter skal bruges som krukke/baljeplanter og give terrassen et frodigt look.



Ricinus communis
"New Zealand lilla".
Olieplante.

Den er mindre end den grønne man sædvanligvis ser.  Olieplanten er en meget giftig plante så den skal ikke plantes hos en småbørnsfamilie.
Mange vil nok huske det berømte paraplymord i London hvor en russisk, afhoppet spion blev stukket med en paraply-spids dyppet i Ricin.

Jeg er sikker på at den vil gøre sig på mine rødbrune terrassefliser.




Melianthus "Major"
Honey Bush

En meget speciel plante, der skulle blive over 2 m høj og næsten ligeså bred.
Jeg har valgt den for bladenes skyld. Blomsterne er ganske uanselige.
Den skulle kunne tåle ned til 4-7 gr. frost når bare den bliver vinterdækket, så den burde kunne klare sig i et uopvarmet drivhus.



Stiklinger af Montana

Jeg fik en forespørgsel fra Bente, Elmbjergs Eden, om hvordan jeg lavede stiklinger af C. Montana.


Jeg fandt ovenstående billede i min havebog og det illustrerer ganske godt hvordan.
Tag en halvmoden stikling, klip ca. 1 cm over et bladpar og ca. 4 cm under.  Hvis du har roddanner er det en fordel, men ikke absolut nødvendig for et resultat.
Plant den i god såjord og sæt en pose el.l. henover og stil den i vindueskarmen eller udenfor hvis det er lunt i vejret.
Jeg plejer at reducere de største blade lidt .  Opskriften gælder iøvrigt alle Clematis.

God fornøjelse.